Sæsonligger 2023

Som sæsonligger vil du opleve den gode feriestemning, som opstår når folk fra DK, Holland eller andre lande kommer og går. Vi er en plads som vægter relationen mellem pladsejer og campist meget højt. Her er der aldrig langt til en sludder med pladsejer eller naboen som måske lige er ankommet dagen før. Du vil her opleve landsbyidyl med købmand og kro, men samtidig vil du være tæt på de smukkeste istidslandskaber som vi har omkring søerne Flyndersø og Stubbergård Sø. 

Natur Kultur e1666439028599

Hvordan er man sæsonligger hos os?

Vi vil med vores plads gerne skabe et sted, hvor alle føler sig velkommen som gæst her på pladsen. Hvad enten du er sæsonligger, dagsgæst i en autocamper eller er på sommerferie hos os, så skal der være plads til dig. For at skabe rammer for sådan et sted, er der selvfølgelig nogle retningslinjer man som sæsonligger skal følge. Det forventer vi selvfølgelig at I gør. De kommer i kort form her:

 

Man bliver som sæsonligger placeret enkeltvis og ikke i “klynger”. Det er ikke tilladt at opsætte stakit, hegn eller lignende. Små lette læsejl må opsættes men skal fjernes ved afrejse fra pladsen. 

Når du er hos os, så betragt dig selv som campist og ikke beboer. Du er gæst som alle andre 🙂

Man holder sit område og sin vogn pæn og ryddelig.

Hunde SKAL altid holdes i snor på pladsen. Der er sti fra pladsen og ud, hvor hunde nemt kan luftes.

Kom altid til pladsejer hvis noget driller. Jeg er sjældent langt væk. Hold den gode tone, så kommer vi sammen længst.

Pladsen er en rolig plads hvor den gode stemning og fuglenes fløjt dominerer. Flere gange dagligt kan man tilmed høre klokkespillet fra kirken i byen.

 

Vi vil altid gøre det ypperste for at du og de andre gæster får en god tid hos os.

 

Priser for sæsonpladser kan ses under priser

 

 

Ring til os